Mjød menes at være verdens ældste alkoholholdige drik. Mjød er i sin mest enkle form en gæret blanding af honning og vand. Altså en honningvin. Den har været kendt og udbredt over det meste af verden.
I Tyskland kaldes den met.
I England mead.
Også fra andre lande kendes den. Og fra meget tidlig tid.

I de hellige indiske skrifter, Vedaen, er det omtalt, at i den tredje himmel flyder en kilde med honningbryg. I den nordiske mytologi omtales mjøden ligeledes. Ifølge sagnet ”Suttungs Mjød” stjal Odin den første mjød fra jætterne. Denne første mjød var brygget af honning og blodet fra Kvasir den Vise. Når man drikker af mjøden får man overnaturlige evner og bliver god til digtning. Ikke så sært at guderne var mere end interesserede i mjøden. Senere fandt guderne nu på en nemmere måde at fremstille mjød på. Man fik mjøden fra geden Heidrun. Den stod på taget af Valhalla og åd løv fra træet og fra dens yver flød mjøden i stride strømme. Og det var netop til Valhalla at vikingerne kom, når de var døde i kamp. Her blev der serveret mjød af kvindelige krigere, de såkaldte Valkyrier. Denne historie kendes også fra andre religioner. Ifølge en anden mytologisk beretning, - også den ligner den indiske, - måtte Odin give sit ene øje for at få lov til at øse af Mimers brønd. Mimer vogter en brønd ved træet Yggdrasils ene rod. Yggdrasil er verdenstræet, som breder sine grene ud over hele verden og fra dets blade drypper der honning. Mimer drikker af brønden hver morgen og det giver ham klarsyn og visdom.

Fortællingen om Odin der stjæler skjaldemjøden stammer fra den nordiske mytologi. Odin er en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion. Han forbindes med krigslykke, kongemagt, runemagi, visdom og skjaldekunst. Han havde også store kundskaber om sejd. Sejd var en form for magi, der blev udført af vølver eller sejdkoner.

Sejd kunne både være en god- og en ondartet form for magi. Godartet sejd kunne bruges til at helbrede eller beskytte samt hjælpe folk til at se ind i fremtiden. Den ondartede sejd kunne derimod forvolde impotens eller tab af livslyst. I de islandske kilder fra middelalderen, beskrives Odin også som asernes overhoved. Odin var altså den mest magtfulde konge og også den mest gådefulde af alle de nordiske guder.

Odin omtales i kilderne gerne med andre navne. I myten om hvordan Odin stjal skjaldemjøden gik han under navnet Bølværk. Odin, i sin forklædning som Bølværk, dræbte jætten Baugis ni karle. Herefter tilbød Odin at hjælpe Baugi med høsten. Baugi gik med til forslaget efter at Odin havde forsikret ham om at han sagtens kunne arbejde for alle ni karle. Odin arbejdede derefter indtil høsten var i hus. Odin bad da Baugi om sin betaling.

Han og Baugi rejste sammen til Suttungs gård. Baugi fortalte om deres aftale, men Suttung ville ikke give ham noget af sin mjød. Ikke så meget som en dråbe ville han af med.Odin sagde til Baugi, at de måtte prøve at narre mjøden fra Suttung. Det gik Baugi med til. Suttung gemte sin mjød helt inde i bjerget Hnitbjerg. Hans datter Gunlød var sat til at passe på drikken. Men Odin havde en plan. Han trak et bor frem fra sin lomme og bad Baugi om at bore hul i bjerget. Baugi stoppede efter kort tid. Nu var han igennem, sagde han. Men Odin ville ikke tro på ham og sagde, at han skulle bore videre. Han havde regnet med, at Baugi ville prøve at snyde ham. Heller ikke anden gang var Baugi igennem. Men tredje gang var der hul ind til den hule, hvor mjøden var. Odin forvandlede sig til en slange og gled ind i borehullet. Baugi prøvede at ramme ham med boret, men Odin slap væk.

Han kom nu ind i hulen, hvor Gunlød sad. Og hun blev straks forelsket i ham. Derfor lod hun ham efter tre nætter smage på drikken. Tre slurke måtte han få – en for hver nat. Mjøden var i tre fulde kar. Og det lykkedes Odin at tømme et kar for hver slurk. Så snart han havde drukket al mjøden, forvandlede han sig til en ørn. På den måde kunne han flygte gennem luften. Men Suttung fik øje på odin. Og han havde også en ørneham, og med den kunne han flyve efter Odin. Da aserne så Odin komme flyvende med Suttung lige i hælene, skyndte de sig at stille kar ud i gården. Så snart Odin var inde i Asgård, gylpede han mjøden ud i karrene, Dog spildte han noget af mjøden, som røg ud den anden vej. Det mjød odin spildte brød ingen sig om, men enhver, som vilde, kunde tage det og det kaldes for de dårlige skjaldes mjød. Det andet derimod gav Odin til Aserne og de gode Skjalde. Således bragte Odin digtermjøden til Aserne.

Et er mytologi, noget andet fakta. Fakta er at: Honning omtales i sumeriske skrifter fra for 5000 år siden, og ligeledes fra det gamle Ægypten fra for 4000 år siden. Når det kommer til mjød har man vidnesbyrd fra ca. 700 år f.K. I Kong Midas’ grav, fundet i Gordian i Tyrkiet, fandt man en krukke med mjød. Det var brygget på honning og indeholdt 7,5% alkohol. Ligeledes findes der optegnelser der viser at vikingerne drak mjød. De drak også store mængder af øl og også blandinger af mjød og øl blev drukket. Mjød findes desuden omtalt i historier fra så forskellige steder som England, Frankrig, Grækenland, Tyskland, Irland, Norden, Polen, Tyskland, Sydamerika, Afrika og Australien.

Der skal tre ting til god mjød.
1 - Honning.
Typen af honning har stor betydning for den færdige mjøds smag. Det er ikke ligegyldigt om honningen indeholder mange smagsstoffer. Det er heller ikke ligegyldigt hvordan man behandler honningen inden den anvendes til mjød. Det anbefales at anvende honning svarende til en sukkermængde på 22 %. Det vil give en færdig alkoholprocent omkring 12-13. Dvs. ca. 9 kg honning til 25 liter mjød. Man kan sagtens bruge honning der opsamles sammen med skrællevoks, blot man sørger for at honningen er ordentlig renset for urenheder og voksrester. Honningen kan koges i op til ½ time inden den afkøles og hældes på gæringsbeholderen. Ved kogningen dannes der skum som fjernes med f.eks. en hulske. Derved fjernes en del proteiner. Det sikrer at den færdige mjød lettere bliver helt klar. Det betyder dog også, at en del smagsstoffer forsvinder, så det vil blive vanskeligere at få mjødens alkohol til at indgå smagsforbindelse med frugtsyrerne (de såkaldte estere). Derfor kan man for at dræbe vildgær og få en renere gæring nøjes med at pasteurisere honningvandet, dvs. kort opvarmning til ca. 80 grader C. derved bevares de fleste smagsstoffer i den færdige mjød.
2 - Vand.
Helst almindeligt godt postevand eller kildevand. Ikke kloreret vand, fordi det kan ødelægge smagsstoffer. Heller ikke demineraliseret vand, fordi det ikke indeholder mineraler til brug for gæringen.
3 - Gær.
Der er mange valgmuligheder alt efter hvilken type mjød man ønsker at lave. Almindelig bagegær kan sagtens anvendes. Men ønsker man virkelig at lave pragtfuld mjød skal gærtypen passe til honningtypen. Vingærtyper er almindelig anvendt. Sauternegær giver næsten altid et godt resultat, ligesom portvinsgær også giver fortræffelig mjød. Det kan også anbefales at bruge gærnæringssalt for at få en hurtigere og bedre gæring. Og der findes faktisk specielle gærnæringssalte beregnet til mjødproduktion.

Andre ingredienser.
Der kan sagtens bruges mange andre tilsætningsstoffer, også med fordel. Mange sværger til at tilsætte små mængder af syre, f.eks. vinsyre eller citronsyre for at få den rette blanding mellem sødme og surhed. Syren er desuden med til at udvikle smagsstofferne i mjøden under lagringen. Øvrige smagsstoffer kan være diverse krydderier eller evt. mindre mængder frugt mm.

Man har gennem mange år anset honning og honningprodukter for at have helsebringende egenskaber. Det er nu bevist, at honning har en del helbredende egenskaber. Derfor anses mjød også for helsebringende. Man anser mjød for at give et langt liv. Mjød siges at have både lindrende og helbredende virkning overfor gigt, og skulle også have en præventiv virkning. Desuden virker mjød specielt godt mod nyrelidelser, idet den er urindrivende uden bivirkninger. Mjød kan også med fordel anvendes som fordøjelses- eller afføringsmiddel. Endelig fortælles det, at skulle man få rigeligt af mjød så undgår man tømmermænd. Også selv om det fortælles at en mjødrus kan holde i op til 3 dage. De fleste vil kende ordet eller begrebet ”honeymoon”. Det vedrører nygifte, der drikker mjød i en måned (a moon) efter brylluppet. Hvis mjøden er god fødes en dreng 9 måneder senere. Også det er vel bevis på mjødens fortræffeligheder!

Kilder:
www.sde-biavl.dk
www.heimskringla.no
www.netleksikon.dk

Loke@udgaards-bryghus.dk

Eller ring til Loke på:
23 41 03 14